Længden på twintip ski
Når du skal vælge længden på dine twintip ski, afhænger det især af din højde, vægt og niveau på ski. Twintip ski har en buet ende både foran og bagpå, hvilket gør dem populære til blandt andet freestyle og park.
Hvilken længde skal jeg vælge?
Som udgangspunkt bør twintip være omkring 5-10 cm kortere end din egen højde. Det er hvis du primært skal bruge dem i park og til tricks. De kortere ski er lettere at kontrollere og gør det nemmere at lave spins og andre tricks.
Hvis du derimod gerne vil bruge dine twintip til almindeligt skiløb og offpiste, kan det være en fordel at vælge dem tættere på din egen højde. En længere ski giver typisk mere stabilitet og bedre kontrol ved højere fart.
Hvad skal man ellers tænke på?
Dit niveau har også betydning. Begyndere kan ofte have fordel af en lidt kortere ski, mens øvede skiløbere kan vælge en længere model, hvis de ønsker mere stabilitet.
Som eksempel kan en person på 180 cm typisk kigge efter twintip ski på omkring 170-175 cm til park og freestyle. Det præcise valg afhænger dog også af skiens konstruktion og den måde, du vil bruge dem på.
Det vigtigste er derfor ikke kun din højde, men også dit niveau og formålet med skiene.
Hvis du er i tvivl om, hvilke ski du skal vælge, kan du læse vores guide her: hvilke ski skal jeg vælge?

[…] Hvis du elsker tricks, hop og rails i ski park, bør du kigge efter twintip ski. De har en opadbøjet ende både foran og bagpå, hvilket gør dem velegnede til at køre både forlæns og baglæns.Du kan læse mere om valget af hvilke twintip du burde købe her. […]